Om Anja Orluff Henriksen

Om Mig

Erhvervserfaring - Anja Orluff Henriksen

Erhvervserfaring

Uddannelse Anja Orluff Henriksen

Uddannelse

Kompetencer & Interesser - Anja Orluff Henriksen

Kompetencer og Interesser

referencer - Anja Orluff Henriksen

Referencer

Anja Orluff Henriksen Mediegrafiker Portfolio

Portfolio

Om Anja Orluff Henriksen

Anja Orluff Henriksen
Address
Anja Orluff Henriksen
Nørretorp 64
7400 Herning
Email
Telephone
20 97 67 98

At beskrive mig som person, kan IKKE gøres kort! Det bedste vil være at opleve mig ansigt til ansigt. Hvis du giver dig selv muligheden for det, vil du opleve, at jeg er et meget åbent og udadvendt væsen. Jeg elsker når tonen på en arbejdsplads er afslappet og jargonen er fri, dog skal det kobles sammen med en seriøsitet, et engagement og en passion for det arbejde man sidder med.

Jeg er oprindeligt fra Thyholm i Nordvestjylland, og derfra har jeg fået to vigtige faktorer med mig på min vej: SORT HUMOR og ARBEJDSOMHED. Jeg synes selv at disse to egenskaber kombineret gør, at jeg samarbejder godt med de mennesker jeg møder på min vej. Noget andet jeg sætter stor pris på i mit arbejde er stabilitet! Derfor sværger jeg kraftigt til Mac som arbejdsredskab og sørger altid for, at holde orden i mine ting, både på computeren, men også på mit skrivebord og i mit hjem!

Nysgerrig og snaksalig er endnu to tillægsord der passer på mig. Hvis man ikke spørger, får man ingen svar, og hvis man aldrig svarer bliver man ikke spurgt. Ud fra denne device spørger jeg altid interesseret til mine medmennesker.

Min nysgerrighed gør også, at jeg ofte søger ny information, når jeg støder ind spændende ting på min vej. Heldigvis er jeg vokset op med World Wide Web og har fundet ud af, at jeg nemt og enkelt kan få stillet min nysgerrighed.

Til slut skal det nævnes at jeg gennem min skoletid, læretid og i mit job som mediegrafiker i høj grad har arbejdet i grupper/ teams. Det er en arbejdsform jeg synes er specielt god, når jeg skal brainstorme eller mangler inputs og inspiration.
Så mangler du en dygtig mediegrafiker, så kontakt mig.

Erhvervserfaring

Bestseller, Brande Graphic Designer Juli 2012 / d.d.

Jeg blev i midten af juli 2012 ansat ved Bestseller i Brande, hvor jeg arbejder som graphic designer hos Jack & Jones i Brand Communication-afdelingen.

Her sidder jeg hovedsageligt med interne materialer, som præsentationer, fremstilling af templates til andre afdelinger i huset samt materialer til butikker i hele Europa. Det kan blandt andet være materiale butikkerne bruger, når de holder udsalg eller forsøger at hverve nye medlemmer til kundeklubben.

Herudover arbejder jeg også med opsætning af kataloger som bruges internt til undervisning, forklaringer og lignende.

Reprohuset, Herning Mediegrafikerelev Februar 2010 / Marts 2012

Reprohuset i Herning er et trykkeri, som håndterer både digitaltryk og storformatprint. Jeg har som elev her, stået for digitaltryk afdelingen, hvor jeg har vejledt kunderne i klargøring af filer til tryk, lavet grafiske opsætninger og rentegning til alle typer trykte medier. Jeg har været vant til kundemøder, korrekturgang og telefonpasning. Jeg har også stået for leverandørkontakt i forbindelse med bestilling af reservedele til trykmaskinerne og varebestilling, herunder papir- og emballagebestilling.

I forbindelse med produktion af fagbladet Frisørfaget har jeg været medvirkende i opsætningen heraf, samt udvikling af designmanualen til bladet. Som billetagent til internationale frisørmesser, har jeg stået for koordinering og planlægning af salget af billetter til danske frisørmestre og har i denne forbindelse jævnligt haft kontakt med udenlandske samarbejdspartnere i England og Skotland.

UpStreaMarketing, Holstebro Praktikant og freelance grafiker Oktober 2009 / d.d

UpStreaMarketing er et bureau som laver reklame, marketing og kommunikationsstrategier. Mit professionelle arbejdsforhold hos UpStreaMarketing begyndte med fem ugers praktik, hvor jeg stod for grafisk opstilling af alt, lige fra powerpoint-præsentationer til trykte medier som visitkort, brochurer, annoncer og lignende.

Efterfølgende arbejder jeg fortsat for UpStreaMarketing, men nu som freelance grafiker. Her foregår en del af kommunikationen via mail eller telefonisk, hvorefter opgaven løses så kunden er tilfreds med slutresultatet.

Butik Sim, Holstebro Freelance grafiker Februar 2009 / Marts 2010

Butik Sim var en eksklusiv tøjbutik i Holstebro. Jeg var frem til butikkens lukning i 2010 tilknyttet som freelance grafiker. Her stod jeg blandt andet for at lave skilte og plakater til butikken, flyers til omdeling og avisannoncer

Bilka, Holstebro Kasseassistent Juli 2007 / April 2010

Som kasseassistent i Bilka, har jeg været vant til daglig kundekontakt med mange forskellige typer mennesker. Jeg har endvidere skulle bevare overblikket i travle situationer samtidig med, at skulle yde en høj kundeservice.

Kwik Spar, Horsens Ekspedient og butiksansvarlig Februar 2005 / Juli 2007

Hos Kwik Spar har jeg været åbne- og lukkeansvarlig og har også stået for bestilling af blandt andet brød til brødudsalget i butikken, salg af lotto og koordinering af ungarbejderes arbejdsopgaver på min vagt. Daglig ekspedition af kunder var en stor del af jobbet, men jeg kørte desuden også varer ud til privatpersoner, skoler og plejehjem

Uddannelse

Herningsholm Erhvervsskole Mediegrafiker August 2007 / Februar 2012

Som mediegrafiker jeg lært at arbejde kreativt med tekst og billeder digitalt og på tryk. Jeg har blandt andet lært om billeder, form og farvers betydning.
På min læreplads har jeg tilegnet mig et teknisk og kreativt overblik over hele workflowet fra idé til færdig produktion. Specielt trykt kommunikation er min stærke side, og jeg har et stort overblik over mulighederne inden for tryksager - også når det kommer til de mere skæve løsninger.

Gedved Pædagogseminarium Pædagog August 2006 / Februar 2007

Jeg læste til pædagog i et år, inden jeg indså, at det var i en helt anden retning, jeg ville bruge mine kreative evner. Jeg savnede den mere servicemindede del af et arbejdsliv og fandt ud af, at uddannelsen til mediegrafiker kunne indfri dette. Min tid på seminariet har dog absolut ikke været spildt og har været medvirkende til, at jeg idag er et mere tålmodigt menneske og blevet endnu bedre til at arbejde i grupper.

Struer Erhvervsskole Handelsstudent August 2001 / Juni 2004

På handelsskolen lærte jeg en del om et professionelt erhvervsliv. Blandt andet har jeg fået indsigt i erhvervssprog, økonomi og forskellige virksomhedstyper. Generelt var tiden på handelsskolen i høj grad med til at modne og udvikle min indsigt i og mit engagement overfor min arbejdsplads.

Kompetencer

Interesser

Evner og interesser kan jo nemt gå hånd i hånd, og det gør det i høj grad for mig, da mit fag egentlig også er min helt store interesse. Jeg elsker at udfolde mig kreativt, både på computeren, men også med fotografering og efterfølgende redigering. Jeg har netop fået et Nikon D3200 spejlreflekskamera, som jeg er ved at blive gode venner med :-)

Ind imellem har jeg dog brug for at ligge de kreative sysler helt fra mig, derfor træner jeg i fitnesscenter 3-5 gange i ugen, både spinning, konditions- og styrketræning. Det giver mig muligheden for at koble helt fra og ”genstarte” mit hoved med nye tanker, idéer og inspiration.

Noget andet der inspirerer mig meget er at rejse. Jeg elsker at rejse og foretrækker storbyferie, da pulsen, duften, farverne og menneskene i storbyer virkelig kickstarter min kreativitet og giver mig en følelse af afslappethed, når man som turist går rundt i det hektiske liv, indbyggerne i storbyer fører.

Det fedeste er dog alligevel, når man veksler mellem storby- og charterferie. Derfor håber jeg, at det en dag bliver muligt for mig at rejse et par gange om året.

Weekenderne herhjemme bruger jeg på shopping, café- og restaurantbesøg, biografture, film på sofaen og koncerter. Tit finder jeg da også vej til badeland og wellness i DGI her i Herning, hvor jeg plasker lidt rundt og efterfølgende føler mig som et nyt og bedre menneske! :o)

Referencer

Reprohuset, Herning Mediegrafikerelev Svend Jensen / 96 29 48 75
UpStreaMarketing, Holstebro Praktikant og freelance grafiker Mikael Jensen / 22 39 47 51
Butik Sim, Holstebro Freelance grafiker Pernille Simonsen / 29 93 65 22
Frisørmesterforeningen DOFKSamarbejdspartner på FrisørfagetJohn Petersen / 63 15 74 41

Portfolio - Logoer

Til top